Praktiske detaljer
Dressur- og agilitytræning
I det daglige trænes der i DcH Vesthimmerland i både alm. dressur (DcH program) og agility. Dette på vores arealer på Plantagevej.
I vinterhalvåret er det om lørdagen, og i den lyse tid både mandag og torsdag.
I både agilityen og dressuren er der hunde med fører der tager rundt til konkurrencer. Og mange gange med held.
Hvalpe- og begyndertræning.
DcH Vesthimmerland tilbyder, foruden træning for "motionister" og konkurrencehundefører, også træning til dig der lige har anskaffet sig en hund. Vi har en veluddannet trænerstab, som er ajour med udviklingen indenfor hundedressur, og en masse behjælpelige medlemmer som vil tage godt imod dig hvis du vælger vores klub til at få et indblik i hundens verden, samt en god og solid basis for en omgængelig og afbalanceret hund i dit hjem.
Kurset varer 4 måneder (16 gange). I dette er der også inkluderet en dyrlægeaften, hvor hundens ve og vel gennemgås.
Efter tre måneder (ca. 12 gange) får du et diplom, som bevis på et, forhåbentlig vel overstået kursus. Den sidste måned bruges til at styrke de ting, som måske ikke var så gode.
Efter de fire måneder kan man, mod betaling af et træningsgebyr, blive i klubben og træne på , enten et "Fortsætterhold ; dressur" eller "Indslusningshold ; agility" .
Næste hvalpehold starter i 20. januar 2010. Se de lokale aviser den 13/1. (Der er tilmelding den 14. januar)
Tilmelding hvalpe/begynderhold Lis Porsborg tlf. 98-621789
Tilmelding øvrige hold Lisbeth Kristensen Tlf. 98-551713
Ny i klubben
Hvis du ønsker at blive medlem i klubben med en hund der har været igennem en eller anden form for kursisthold,og du derfor ikke ønsker dette, men ønsker at indtræde direkte på et af de eksisterende hold kan dette også lade sig gøre. Det foregår ved, at du ringer til Lisbeth Kristensen, der vil guide dig igennem til et hold.